Ægtepagt – med Kombinationssæreje:

En ægtepagt er et dokument man laver, hvis man ikke ønsker at have formuefælleskab med sin ægtefælle, eller hvis specifikke summer eller ejendele skal holdes udenfor ægteskabet. Læs mere nedenfor

Den simple proces til sikring af dig og din familie

En ægtepagt med kombinationssæreje kan eksempelvis omfatte følgende:

Alt er omfattet af særejet: Det vil sige, at alt hvad I hver især ejer, uanset om det er erhvervet før eller efter ægteskabets indgåelse, skal være omfattet af særejet.
Alt før ægteskabet er omfattet af særejet: Særejet vil omfatte alle ejendele, der er erhvervet før ægteskabets indgåelse. Alle ejendele, der erhverves efter ægteskabets indgåelse, vil ikke være omfattet af særejet, og vil derfor være fælleseje og skulle deles i tilfælde af skilsmisse. Dog er det muligt at vælge, at alt gæld, som I hver især optager fremadrettet, skal være særeje. På den måde sikrer I, at det kun er jeres formuer, der skal deles i tilfælde af skilsmisse, og eventuel gæld vil derfor ikke indgå i delingen.
Bestemte ejendele og/eller beløb Det kan være en virksomhed, en ejendom eller bestemte genstande, som er omfattet af særejet.

Ved skilsmisse

En ægtepagt med kombinationssæreje, vil ligesom skilsmissesæreje og fuldstændig særeje beskytte parterne i tilfælde af skilsmisse. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de tre særejeformer helt ens: Der skal ikke ske deling af særejet.

Ved død

Forskellen viser sig kun i tilfælde af dødsfald: Har man valgt kombinationssæreje, vil den længstlevendes særeje blive til fuldstændig særeje og derfor ikke blive medregnet i arven efter førsteafdøde. Mens afdødes særeje forvandler sig til fællesformue. På den måde vil den længstlevende være godt stillet økonomisk ved dødsfald.

Se følgende som eksempel

Hanne og Anders er gift, og Hanne har 2 børn fra tidligere ægteskab.
Hanne har en formue på 500.000 og Anders har en formue på 200.000 kr. den dag, hvor Hanne dør.

Anders formue bliver, ved Hannes død, til fuldstændigt særeje og holdes helt uden for boet efter Hanne.

Hannes formue derimod, bliver til fællesformue og skal derfor fordeles med halvdelen (250.000 kr.) til Anders og halvdelen (250.000 kr.) til boet efter Hanne.

Den halvdel, som indgår i boet efter Hanne, skal fordeles som arv og fordeles (uden et testamente) med 50 % (125.000 kr.) til Anders og de sidste 50 % (125.000 kr.) fordeles ligeligt imellem Hannes børn, således at de modtager 62.500 kr. hver.

Anders står derfor i alt tilbage med sine 200.000 kroner + 375.000 kroner fra arven efter Hanne

Hvert barn har arvet 62.500 kroner efter Hanne.

Eksempler hvor kombinationssæreje giver god mening:

Hvis man ønsker at beskytte sin formue ved skilsmisse, men ved død vil beskytte sin ægtefælle Denne særejetype er suverænt den mest populære, da den kan begge dele.
Som alternativ til uskiftet bo Måske er planen at i vil sidde i uskiftet bo, men denne løsning er god hvis man ændrer mening, og ved ægtefællens død ønsker at skifte med børnene (mindre udbetalt til børnene).

Vi ved af erfaring at det kan være svært at bringe ”ægtepagts-snakken” op med sin partner. Ikke desto mindre, kan det spare begge parter for store problemer senere i livet. Vi ved at 49% af alle ægteskaber ender i skilsmisse, derfor er det en overvejelse man skylder sig selv.

Hvordan registreres en ægtepagt?

Særeje kræver, at begge ægtefæller er enige om det og indgår en aftale i form af en ægtepagt.

Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Tinglysningsafgiften til staten er kr. 1.850.

Familiejura hjælper med at tinglyse ægtepagten, så parterne blod skal underskrive med deres respektive MitId på www.tinglysning.dk

Kontakt os for en uforpligtende snak

Ofte stillede spørgsmål

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.
Du kan også læse mere om ægtepagt – deling af pension
eller med fuldstændig særeje.