Aktivering af fremtidsfuldmagt
Hvis der i fremtiden opstår behov for aktivering af fremtidsfuldmagten, på grund af sygdom eller svækkelse, skal den juridisk set træde i kraft.
Den simple proces til sikring af dig og din familie
Hvordan sikrer jeg aktivering af en fremtidsfuldmagt?
For at få fuldmagten sat i kraft, skal der indsendes en anmodning til Familieretshuset. Denne anmodning kan indsendes af dig selv eller af fremtidsfuldmægtigen/fremtidsfuldmægtigene i fællesskab. Anmodningen skal ledsages af en specifik lægeerklæring, der beskriver din aktuelle helbredstilstand.
Formularer til både lægeerklæringen og anmodningen om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten findes på Familieretshusets hjemmeside.
Det koster 1.010 kr. at indsende anmodningen om at få aktiveret fremtidsfuldmagten.
Læs mere om proceduren for ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten på www.familieretshuset.dk.
1 ud af 3
fremtidsfuldmagter bliver ved aktivering delvist eller helt afvist af familieretshuset
Vigtigt med en korrekt udformet fremtidsfuldmagt
Familieretshuset foretager aktiveringen af fremtidsfuldmagten, hvis de vurderer, at du ikke længere er i stand til at varetage dine interesser inden for de områder, som fuldmagten omfatter. Denne beslutning tager de efter grundig gennemgang af anmodningen og lægeerklæringen.
Det er også først ved gennemgang af anmodning og lægeerklæring, at selve fremtidsfuldmagten bliver gennemlæst, og det er desværre her i processen, at mange fremtidsfuldmagter bliver afvist, da de er formuleret ukorrekt eller upræcist.
Når fremtidsfuldmagten er aktiviteret
Såfremt din Fremtidsfuldmagt bliver godkendt, aktiveres den i det offentlige register (tingbogen) og dine fuldmægtige får nu de beføjelser, der er specificeret i fuldmagten.
Det betyder, at fuldmægtigen kan træffe beslutninger på dine vegne inden for de områder, fuldmagten dækker, hvilket kan omfatte økonomiske, personlige og sundhedsmæssige anliggender. Da fuldmagten er tinglyst vil den være offentlig tilgængelig, hvilket sikre at du selv, dine fuldmægtige og tredjemand (eksempelvis banken) kan se fremtidsfuldmagten.
Få udarbejdet en korrekt fuldmagt med juridisk rådgivning hos Familiejura, så du er sikret aktivering af din fremtidsfuldmagt.
Få gratis rådgivning hos Familiejura
Selvfølgelig, er du velkommen til at kontakte os. Vores åbningstider er fra kl. 9 til kl. 15. Vi står klar til at hjælpe dig med glæde.
Kontakt os gennem formularen til højre eller på kontakt@familiejura.dk og + 45 42 32 32 39