kontakt@familiejura.dk    |   +45 42 32 32 39

Foredrag

Foredrag om de vigtige dokumenter når sygdom eller død indtræffer

Familiejura inviterer til et hyggeligt og informativt foredrag om, hvordan du og din familie opnår den bedst mulige juridiske sikring ved alderdom, sygdom og dødsfald.

Vi stiller blandt andet skarpt på testamente og fremtidsfuldmagt:

Testamente:

Hvad enten du er gift, lever papirløst med en kæreste eller er alene, om du har børn, særbørn eller ingen børn, kan du med fordel oprette et testamente. Der er mange gode grunde til at overveje at få lavet et testamente, og vi vil på foredraget belyse de vigtigste konsekvenser ved at fravælge det, og hvorfor det er så vigtigt at tage stilling, så det ikke er dine pårørende der en dag ville ønske at du havde ytret dine ønsker.

Fremtidsfuldmagt:

Var du klar over at der i 2008 blev vedtaget en ny lov, som kan berøre alle danskere
over 18 år?
Loven om Fremtidsfuldmagt, er vedtaget for at give dig mulighed for selv at pege på den eller de personer du ønsker skal træffe beslutningerne for dig, hvis du på et tidspunkt ikke selv kan. Det kan blive relevant hvis du får en blodprop i hjernen, bliver dement eller kommer ud for en alvorlig ulykke. Er det familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen) eller har du pårørende, som ønsker at kunne handle på dine vegne? Beslutningen er din, men den er vigtig at tage stilling til.
Det er vigtige beslutninger såsom hvilket plejehjem du skal på, hvordan din økonomi skal forvaltes, om boligen skal sælges og handlekraften til at kunne repræsentere dig overfor de offentlige myndigheder samt sygehusvæsnet, hvis du på et tidspunkt ikke længere er ”ved dine fulde fem”.
Efter foredraget er der mulighed for at få en gratis og uforpligtende personlig samtale, med en af vores rådgivere, hvor der stilles skarpt på netop dine ønsker og behov.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil booke mig til et foredrag. Hvis der minimum er 20 deltagende, så er det endda gratis.